Karmic Power Release

Karmic Power Release er hentet ned til jorden for at lette jordens og menneskets karmiske byrde, som gennem tiden er vokset både i mængde og tyngde. Denne byrde har vi med Karmic Power Release mulighed for at lette på.

Alle de erfaringer vi gør os livet igennem, bliver lagret i et slags erfarings-arkiv.

Grunden til dette arkiv, er at vi som menneske og sjæl er så forskellige, at vi i princippet ikke kan bære erfaringerne med os når vi går over til sjæleplanet. Derfor er erfaringerne lagret i hver sjæls ånd, hvorfra vi hele tiden downloader information omkring hvad det i praksis vil sige, at gå som menneske på jorden.

Livet igennem går vi ind og ud af tema’er, som er en del af vores livspensum, hvorfra vi konstant trækker på erfaringerne fra dette arkiv, positive som negative.

Ved at få renset de erfaringer vi skal bruge, gir’ vi plads til sjælens visdom indenfor det emne vi arbejder med, uden at brænde fingrene på de gamle traumer som også er en del af erfaringerne.

Det at brænde sig på de gamle traumer, der ligger i de erfaringer vi har åbnet op til, kan give nye traumer. Her hjælper healingen også med at opløse de nye traumer og sætte erfaringerne fri.

Der arbejdes som regel med mange forskellige tema’er i èt liv, så det kan være en fordel at få denne healing hver gang man går ind i et nyt tema.