Den fuldendte kvinde – 1 dags kursus

“Jeg er den fuldendte kvinde!”

Du er kvinde, du er fuldt ud kvinde. Det er en sandhed som lever i hver en celle af dig, i hele dit system.

Men mange kvinder har ikke kontakt til denne sandhed.

At have den fulde kontakt til sandheden om, at du er den fuldente kvinde gør, at du kan leve dit liv fuldt og helt som den kvinde du er.

Lev dit liv fuldt og helt – som kvinde

Du er mange ting som kvinde. Traditionelt deles det op i felter som: Moder, partner, karrierekvinde, veninde, søster, datter osv.

I dette kursus åbner vi op til alt det vi er som kvinde uden at tage hensyn til disse grænser.

Når du lever dit liv fuldt og helt som kvinde, så er der en urkraft og en ballast af dyb magi, som du har forbindelse til. Gennem den bliver livet mere dybt, intenst og nærværende.

Du får dybere kontakt til dine udfoldelsesmuligheder og for dét der for dig er at udleve kvinden på jorden.

Hvad er dine behov, hvad er dine længsler, hvordan lever du dit liv fuldt ud? På kurset får du fundamentet til at gå ud af din sti med fuld kontakt til dig selv som kvinde.

Jeg vil hjælpe dig med at åbne op til dit fulde potentiale som kvinde, din kvindekraft og din kvindemagi. Dette gør vi gennem arbejde udført i dybe guidede meditationer og healinger, hvor denne sandhed integreres i dig.

Jeg mærker en dyb åbning i tiden lige nu, i forhold til det at arbejde med frisættelse af det feminine – i os selv og på jorden.

Vi bruger kontakten til gralen, cykler, ritualer og overgange, for at lande din fulde udfoldelse i det menneskelige fundament, og samtidig lagrer vi erfaringerne fra de personlige processer i jordens fællesfelt for at støtte den kollektive frisættelse.

Dagen veksler mellem dialog, healinger og dybe guidede meditationer.

Kurset er guidet og kanaliseret, med støtte fra Maria Magdalene, Gudinder og sjæle der arbejder med frisættelse af det feminine på jorden.

Kurset er åbnet for enhver som føler sig tiltrukket af det, ingen forkundskab til healing er nødvendig.

Har du lyst til at deltage på kurset, men ikke har mulighed for at være med live, kan du alternativt være med online via webinar.

Tilmelding på: rebekka.lassesen@mail.com
eller tlf: 27286066

Pris: 1000 kr. for onlinekursus og ellers: 1250 kr. som inkluderer te, kaffe, frugt og snacks.
Frokost medbringes selv.

Beløbet overføres til Nordea reg.nr. 1971 kontonr. 0749-433-906. eller mobilepay : 2728 6066
Husk at skrive dit navn + fuldendte kvinde


Vi ses til en åbnende og healende kvinde-dag ♥
Med kærlige hilsner,
Rebekka