Om Rebekka Lassesen

Profilepictlillabaggrund

Nogle gange kan det der er mest brug for, være et rum hvor sjælen har mulighed for at komme til udtryk, så den får mere plads til at udføre sin kærlige plan i samklang med os. ♥

 

Hej og hjerteligt velkommen til! ♥

Jeg hedder Rebekka Lassesen og jeg arbejder som Shaman, Healer og spirituel lære.

Jeg har gennem de sidste syv år åbnet mere og mere op for kontakten til min sjæl, og herigennem kommunikationen med lyset og mine åndelige vejledere, hvoraf mine primære guider er bevidsthederne; Kristus & Maria Magdalene.
Jeg har igennem uddannelse, guidning, meditation, sjælerejser, personlig udvikling og livet i alt sin mangfoldighed, fundet ind på min rette livsvej ; som Ny-tids Shaman.

En shaman er en der bærer visdommen om kontakten imellem himmel og jord, og som arbejder bevidst og konkret med administrering af energifelter. Det at være shaman i ‘Den Nye Tid’, betyder at jeg bruger åbningen ind i den bevidsthedshævning som lige nu foregår på jorden til at nå energifelterne, fremfor primært at fokusere på brugen af værktøjer, symboler og talismaner, som man gjorde i gammel tid.

Som person ligger jeg en stor værdi i at have en god kontakt til det at være menneske, og gå solidt med begge ben på jorden.
Ligesom vi er både sjæl og menneske, er vi også både himmel og jord. Det er i balancepunktet mellem de to at vi i sandhed næres og kan udfolde os, som de fantastiske væsner vi mennesker er.

Jeg laver alle mine behandlinger tilpasset personligt, intuitivt og i tæt samarbejde med åndelige guider og engle for at sikrer det højeste og bedste i hver enkelt session.

Mine forskellige behandlingsmetoder og healingsenergier kan du få mere at vide om her.
Gå endelig ind og læs om mine forskellige behandlinger, men bliv ikke forvirret hvis du ikke føler der er én bestemt form der taler til dig.
Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at bestille en åben behandling, hvor vi sammen finder ud af hvilken retning der er sund og nærende for dig, og vil bringe dig mod større stabilitet i livet.

Nogle gange kan det der er mest brug for, være et rum hvor sjælen har mulighed for at komme til udtryk, så den får mere plads til at udføre sin kærlige plan i samklang med os. ♥

 
Er du interesseret i den spirituelle verden er du mere end velkommen til at kigge rundt på min hjemmeside. Du kan f.eks. læse blog-indlæg, eller gå ind på min youtube kanal hvor der ligger flere video-healinger som er tilgængelige for enhver.

De kærligste hilsner

Fra Rebekka