Spirituel rejse til Asissi i Februar 2016

Manden, Kvinden & Kraften er overskriften på denne Spirituelle rejse til Asissi i Italien – med Rebekka Lassesen og Galina Saikova.

Vi er blevet guidet til at tage til Assisi i Italien, hvor vi skal hente en healingsenergi til jorden, som kommer til at arbejde med afbalancering af kønsroller i den nye tid og udfoldelse af fundamentet for en sund seksualitet.
Vi skal ned og gå i fodsporene af Frans & Klara af Assisi – hvor vi med støtte fra det aftryk de har efterladt i området, skal forbindes og forenes med det maskuline og feminine, i ligeværdig balance.

~I den nye tid vi som mennesker går i på jorden, er der opbrud og forandringer i forhold til mange ting, og én af dem er kønsrollerne.
Igennem tiderne har vi har vi haft forskellige måder at praktisere kønsroller på, med forskellige tilhørende værdier, indenfor forskellige kulturer.
Mange af de rammer og normer som er bundet til vores arv, passer ikke længere til os.
Som mennesker har vi en tendens til at fornægte det som hár været, i vores søgen på noget nyt og bedre. I denne søgen på noget nyt, kommer vi let på gyngende grund, da vi ikke har noget erfaringsgrundlag at bygge dette nye på.
Derfor skal vi have renset rødderne og siet alt det fra der ligger bundet i vores kultur og arv, i forhold til smerte omkring fornedrelse og misbrug.
Vi skal have renset ud og gjort plads til det nye, med respekt for vores individuelle menneskelige behov og alt det gode og brugbare der ligger i de tidligere erfaringer vi bærer med os.

Vores måder at se hinanden og livet på, er alle forskellige. Når vi ser på hinanden gør vi det igennem vores egen linse. Derfor er den dybeste vej til forståelse af andre – forståelsen af os selv.
En forståelse som aktiveres igennem vækkelsen af bevistheden og det at kunne genkende hvad der er vores autentiske behov, og hvad der er bundet i længsel og fortidens smerte.
Rejsen kommer derfor til at handle om at slippe det du ikke længere har brug for, og finde ind til det nye fundament, ud fra hvilket du kommer til at udveksle med andre.
Vi skal i kontakt med de sunde værdier i os selv som mennesker, og bygge en værdihedsforståelse op på de sunde rødder i det at være et helt menneske.
Vi skal åbne op til frihed og muligheder i respekt for kønsrollerne, så de kan blive bragt ind i den nye tid, i ligeværdighed og med respekt for hinandens styrker.

Vi skal også arbejde med seksualiteten.
Med at skabe overensstemmelse mellem os selv og vores værdier, så vi kan få et sundt og nærende forhold til vores seksualdrifter – på alle planer.
I mange kulturer, har seksualiteten været forbundet med en masse regelsæt og hertilhørende tabu’er.
Mangle af disse regler er blevet skabt for at sikre at vi opført os ordentligt og ikke har ladet vores ’dyriske’ drifter og manglende ansvar løbe af med os.
Det er der kommet både gode og knap så gode reaktionsmønstre ud af.
Det gode har været at vi har fået lov at vokse som mennesker, i forhold til at kunne rette ind og opdrage på os selv, så vi har fået mere plads til at det store i os har kunnet vokse og få indflydelse.
Desværre har det også været misbrugt til ondskab og undertrykkelse.
F.eks. i forhold til børn udenfor ægteskab, har reglen været brugt til at forhindre at mandens ’dyriske’ trang til at spræde sin sæd så vidt muligt for at sikre artens overlevelse, har haft frit spil. Ved at lave et regelsæt der forudsætter et samarbejde omkring det barn der bliver sat til verden, har det gjort at moderen dermed ikke kommer til at stå alene med at opfostre barnet.
Regler som disse er både blevet brugt, men også misbrugt. Det har givet og giver nogle voldsomme opbrud i kulturer og generationer,fordi vi tit og ofte glemmer at tage de gode ting med os som en del af vores fundament, og i stedet går en hel ny vej og smider det gamle væk der har givet os smerte og begrænset os.
Men seksualiteten bliver uren når vi ophøjer den ene del af os selv imens vi fornægter og taburiserer den anden. Det gør at vi let bliver ustabilie i vores udfoldelse og usikre på os selv og andre, vores følelser, signaler og grænser.
Vi går tit rundt med et had/kærligheds forhold til vores seksualitet, hvor vi igennem disse spaltninger ubevist giver næring til de lavere aspekter, fordi vi undertrykker dele af os selv, istedetfor at tage ansvar for det og elske det på plads.

Pga. den erfaring vi bærer i kødet omkring hvordan seksualitet er bleve praktiseret, har balancen i den rene seksualitet været svært at nå.
For at vi skal kunne komme i kontakt med den rene seksualitet i os selv, skal vi have renset de erfaringer. Sorteret skidt fra kanel – så vi får en mulighed for selv at vælge til og fra.
Derigennem kan vi blive sat fri til at folde os ud i den nye tid – ud fra hjertet og vores egen sandhed – i respekt for os selv og andre, og i overensstemmelse med vores individuelle værdier.
Først når vi har styr på vores eget fundament, kan vi blive stolte af os selv og vores seksualitet. Og herudfra praktisere den, uden at gøre skade på os selv og andre og skabe et fundament for os selv og de generationer som kommer.
Velkommen på en rejse hen imod din egen kraft. Kraften og styrken i dig selv ,som den Kvinde eller Mand du er. ♥

Rejsern bliver ledt af Rebekka Lassesen og Galina Saikova, med støtte og mindre indslag fra Marianne Lane.
Alt arbejde er kanaliseret og guidet med støtte fra Kristus & Maria Magdalene.
Rejsen er åbent for enhver som føler sig tiltrukket, ingen forkundskab til healing er nødvendig.

Pris: 4.500 kr. som inkluderer :

– Kursus dage Fredag, Lørdag og Søndag
– Overnatning på Istituto Suore Francescane Angeline, fra Torsdag d. 25 til Mandag d. 29.
– Morgenmad alle dage

Prisen inkluderer ikke :

– Flybillet
– Transport fra Rom til Asissi
– Frokost og aftensmad

Dep. på 2.000 kr. indbetales senest Mandag d. 11 Januar.
Det resterende beløb på 2.500 indbetales senest Mandag d. 15 Februar.

Beløbene overføres til Nordea reg.nr. 2709 kontonr. 6279 215 018.

Husk at skrive dit navn + Assisi som tekst.

Alle kommer til at bo på dobbelt-værelse, så skriv hvis du allerede har en bofælle, ellers sætter vi jer sammen i par.

Vi har 5 enkeltværelser til rådighed og det er først til mølle. Enkeltværelse tillæg er på 50 kr. pr. nat. (200 i alt)
(alle enkeltværelser er optagede)

♥ Rebekka & Galina.

Jeg har oprettet en facebook-gruppe for rejsedeltagere hvor man kan lave opslag med delinger og praktisk information (samkørsel, flytider mm.)
https://www.facebook.com/groups/923143424399728/

 

1assisi