På dette kurses bliver du bærer af hjertehealingen Heartfelt Love, og lærer hvordan du kan bruge den til at heale dig selv og andre med.
Tilbage i Maj 2015 var vi 34 skønne mennesker, på en hjerteåbnende rejse til Montserret i Spanien. En Spirituel rejse som jeg blev guidet til at holde igennem en indre vision, og som endte med skabelsen af healingsenergien Heartfelt Love.
En rejse som ligger mig på hjertet at dele med dig, som føler dig kaldet til at være med.
Så tag dit hjerte med på rejse, og bliv aktiveret som hjertehealer med denne fantastiske energi ♥
Hartfelt love healingen arbejder med dybere kontakt til hjertet og åbning af dine erfaringsgrundlag omkring det at give og modtage kærlighed.
Energien åbner til en dyb indre renselse, tilgivelse og stabilisering af dig og dit energisystem.
Healingen er særligt god til mennesker der er tidligt skadede, igennem det ikke at være blevet set og mødt i kærlighed.
“De første år af menneskelivet er meget skrøbelige, og især det at få adgang til hele følelses-registeret er vigtigt.
Vi skal indvies, indlemmes og indføres i alle aspekter af følelseslivet som mennesker – gennem livet og af de voksne omkring os.
Hvis vi vokser op hos voksne, som ikke har den mulighed i sig, som ikke selv kan mærke, føle og udtrykke en række af disse følelser, så kan vi lide afsavn, føle svigt, eller blive følelsesmæssigt afstumpede.
Især mangel på kærlighed har enorme konsekvenser.
Manglen gør, at vi i resten af livet ikke kan genkende den dyrebare kærlighed. Den kærlighed som nærer os og fylder os op.
Samtidig kan vi ikke tro på, at kærligheden er os forundt, da vi ikke fik den, da vi havde allermest brug for den.
Den manglende genkendelse og følelsen af ikke at være værdig til kærlighed, har store og nærmest uendelige konsekvenser i forhold til at kunne leve et fyldestgørende liv som menneske.
Både i forhold til os selv og i forhold til de relationer og den verden vi lever i.”
Kurset er, ligesom hentningen af energien var, støttet og guidet af åndelige mestrer.
Energien bruger den nye tids adgang til at åbne koderne i vores DNA for genkendelsen af kærlighed, og det at kunne tage imod og give den i dens forskellige aspekter og nuancer.
For at dette kan nås i mennesket, er der taget udgangspunkt i ‘Moderen, Styrken og Nåden’.
❤ Moderen siger:
“Min ubetingede kærlighed, deler jeg med alle der ikke har fået den, så mine erfaringer bliver dine erfaringer. Velkommen hjem i dit hjerte. “
Kursus-dagen indeholder :
• En beskrivelse af rejsen hvor healingsenergien blev bragt til jorden, forberedelserne og de forskellige processer vi gennemgik på rejsen – synkront med at du som deltager modtager åbninger og healinger.
• Beskrivelse af energien og hvordan den virker.
• Jeres system bliver klargjort til at kunne bære energien, igennem en dyb guidet meditation.
• Overdragelse af healingsenergien, som koder systemet til genkendelse af kærlighed.
• Øvelse i anvendelse af energien.
• Delinger og spørgsmål
Undervisningen foregår fra 10.00 – 17.00 med en times frokostpause og små minipauser undervejs.
Kurset er åbnet for enhver som føler sig tiltrukket af det, ingen forkundskab til healing er nødvendig.
Ved afholdelse af onlinekursus over webinar, får tilsendt et link efter tilmelding.
Det er også muligt at være med forskudt, ved at købe adgang til video eller lydfiler efter afholdt kursus, skulle du være forhindret i at deltage på selve dagen.
Efter afholdt kursus, får du adgang til lyd-optagelser fra dagens undervisning, som du kan downloade og bruge ligeså tit du har lyst.
Pris: 1250 DKK
Beløbet overføres til Nordea reg.nr. 1971 kontonr. 0749-433-906. eller mobilepay : 27286066
Vi ses til en hjerteåbnende dag ♥
Med kærlige hilsner,
Rebekka
Udtalelser fra deltagere på Heartfelt Love kursus:
“Jeg deltog på Rebekkas kursus i aktivering af Heartfelt Love healingsenergien i januar 2019, og jeg kan varmt anbefale både kurset og healingen.
Det var en intens dag med mange personlige processer, og med mange ahaoplevelser, som kan støtte min rejse i livet.
Min personlige oplevelse af selve aktiveringen var en meget smuk og kraftfuld hjerteåbning, som jeg er dybt taknemmelig for.
Der er nu gået et par uger siden kurset, og jeg har lige fra aftenen, hvor kurset fandt sted, dagligt bemærket, at mit hjerte har været mere vibrerende, når jeg er i kontakt med en kær.
Det føles som om, at det er fordi, at jeg nu er i stand til at læse en kærlighedsfrekvens, som jeg ikke kunne genkende før kurset. Det er en stor lettelse for mig.
Jeg har desuden mærket, at healingen har arbejdet på min selvkærlighed. Jeg har på nuværende tidspunkt givet healingen fire gange, og jeg når jeg healer med Heartfelt Love, mærker jeg tydeligt, at jeg er på energiarbejde.
Jeg er taknemmelig for at være bærer af Heartfelt Love, så jeg kan støtte dem, som ønsker det, og dermed bidrage til at kærligheden i verden i højere grad kan blomstre.”
– Maria
“At deltage på Heartfelt Love kursus, var en meget intens og dyb oplevelse, der har givet mig adgang til en healingsenergi og metode, som jeg bruger på mig selv og andre nu med en smuk virkning.
Rebekka var knivskarp på kurset og formåede gang på gang at mærke ind i og beskrive energier i mig, som jeg kunne mærke, men ikke helt forstå og sætte ord på.
Jeg kan varmt anbefale kurset, der kan noget vigtigt og helt unikt.”
– Anna