Energirejse til England 2024

2.750,00 kr.

Energiarbejde i England d. 18, 19 og 20 Maj 2024

 

Kategori:

Beskrivelse

ENERGIREJSE TIL ENGLAND I PINSEN
d.18, 19 og 20 Maj 2024

Skal du med bliver det en opdagelsesrejse igennem tid og sted, der åbner sig på magiske kraftsteder og igennem den kanaliserede undervisning og det guidede energiarbejde.

Når man er med som deltager på en energirejse, træder man ind i et felt som skaber mulighed for en meget dyb turboproces.
Så samtidig med at vi står til rådighed for feltet, er det også en meget potent healing og udviklingsmulighed, på et dybt personligt plan.

Det er en helt særlig indre og ydre transformerende rejse, som er svær at sætte ord på værdien af før man prøver det.

Vi ved godt at tidsfristen er kort ift. at komme med – og derfor har vi også sat prisen efter det.

Det er også muligt at deltage hjemmefra i en onlinegruppe, hvor du som deltager er med i hele energiarbejdet og der bliver delt lydoptagelser kontinuerligt, samt tekst og billeder.

Derudover sender vi live i en online-gruppe fra energiarbejdet de angivne steder (der tages forbehold for dårligt net på stederne, men vi forsøger så godt som muligt, og ellers ligges der lydfiler op)

Og så vil der også komme små åbne og offentlige delinger fra turen, som alle kan følge med i.

STEDERNE VI SKAL HEN:

Dag 1:
Vi skal først og fremmest til Glastonbury, hvor vi skal starte klargørelsen til rejsen ved at træde ind i energien i byen og åbne kontakten til kilden og feltet ved Chalice Well. Her skal vi bla. åbne til at den oprindelige feminine kilde-bevidsthed implementeres fuldstændigt i Den nye tids administrationsfelt på jorden.

På Glastonbury Tor får vi adgang til det oprindelige kraftfelt for sjælsbevidsthed på jorden, som blev skabt med rejsningen af de første megalit monumenter, og her skal vi genstarte feltet igennem den nye tids åbning af præmisser, kontakter og kontrakter for fælles forening i fred og kærlighed. Samlingen skabes igennem de forenede positive intentioners felt.

Imens vi overnatter i Glastonbury, åbner der sig en gylden Mandala i feltet under jorden, som vi skal bruge til at få adgang til Merlins cave så vi kan gå ud og ind ad verdenerne og hente nøgler ind til arbejdet.

Dag 2:
Næste stop på turen er St. Nectans Glen
Her skal vi ud til vandfaldet og i naturen, hvor vi bydes ind i mødet med den levende natur, det hellige i mennesket og naturens skønhed, magikerens renhed og det balancerede samarbejde med virkeligheden.

Efter naturoplevelsen lander vi i Tintagel
Her skal vi til Merlins Cave, hvor vi skal gendanne Magikerporten, så man kan bruge de nedstigne mestres funktion i sin egen ny-tids version, og samtidig dannes prototypen for den cirkulære bevidsthed, som samler visdommen så flowet kan åbne sig på rette tid og rette sted, hvor alting er med uden begrænsningen fra den gamle hierarkiske bevidsthedsstruktur.

Derudover skal vi også til Tintagel castle og arbejde med fødslen af ”Det runde bord” i Den ny tids bevidsthedsfelt, og til Arthurs Halls og lukkes ind i mysterierne.

Dag 3:
På den sidste dag skal vi til St. Michaels Mount, hvor vi skal træde ind i det energiarbejde der kører på sidelinjen med Mont st. Michel i Normandiet, hvor fundamentet for den nye tids demokrati uden hierarki er i gang med sin dannelse.

(NB: Der tages forbehold for ændringer i programmet undervejs. Rejsen er styret fra oven (med guidence fra feltet og de åndelige guider), hvilket betyder at vi står til rådighed og arbejder med det bedst mulige timing og alignment, som kan skifte undervejs ifht. det bedst mulige flow der åbner sig.)

PRAKTISKE DETALJER:

Rebekka er primær feltholder og underviser – Nicolai og Benjamin er søjlebærere og feltholdere og bidrager med det feltet vejleder om undervejs.

Prisen er på 2750 kr. for alle 3 dage
og det er samme pris for onlinedeltagelse.
(Kan betales i rater ved behov)

Prisen er for undervisningen og deltagelsen i det kanaliserede energiarbejde alle 3 dage.
Rejseomkostninger (fly, billeje etc.) samt kost og logi står den enkelte selv for.

Vi kan dog sagtens dele praktisk info med hinanden, og har du spørgsmål til turen skal du bare spørge.

Efter din tilmelding modtager du en e-mail med link til en lukket Facebookgruppe for deltagere på rejsen, hvor der kan deles undervejs.

Da der ikke bliver tid til dyberegående undervisning før og efter selve energiarbejdet, er det vigtigt at du kan bære dig selv og dine processer imens vi er afsted sammen.

Der kommer dog en online opsamling for deltagere, efter vi kommer hjem fra rejsen.

Har du spørgsmål til turen eller praktiske detaljer, kan du skrive en e-mail til: rebekka.lassesen@mail.com

Vi glæder os til en magisk rejse!

(NB. Deltagere på rejsen, får 20% rabat på kurset ‘Opdatering af kontrakter og pagter’, samt ‘Perlemorens genskabelse af kærlighedens spejl’)

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.