I Maj 2015, tog vi til Montserrat i Spanien for at hente en healingsenergi til jorden.
En healingsenergi som kan hjælpe mennesker til at kunne genkende kærlighed.

Rejsen afholdt jeg, i samarbejde med Galina Saikova Sørensen, og med kyndig vjledning og støtte fra Marianne Lane, som vi begge har været i lære hos.

Det hele startede en sommer-morgen, imens jeg stod foran badeværelsesspejlet og gjorde mig klar til dagen.

Jeg kigger ind i spejlet og ser i stedet for mit eget spejlbillede, min åndelige guide, Maria Magdalene. De ord hun kommer med, lyder både vise, og samtidig giver de ringe mening for mig.
Ordene lyder : “Du skal bære gralen i Catalonien”.

Jeg har ofte igennem det vi kalder ‘gralsarbejdet’, været i kontakt med begrebet ‘gral’ og for mig er gral lig med visdom. Så da der blev sagt gralen i Catalonien, gik jeg ud fra, at der mentes en bestemt kultur-gral.
Da jeg nogle år tilbage var på en ø kaldet Kauai på Hawaii, havde jeg en oplevelse af at blive aktiveret med en kultur-gral jeg bærer med mig, som rummer visdommen omkring, hvordan menneskets kontakt til det spirituelle er blevet praktiseret og udfoldet i Stillehavet.
Så for mig, gav det ikke meget mening at skulle aktiveres med en gral, når jeg allerede var blevet det.
Jeg kiggede dybere i spejlet, som var det en åben dør ind til en anden verden.
Et syn åbnede sig, og der strakte sig en bjergkæde rundt om mig. Bjergene havde en besynderlig form og var brede for neden og høje og smalle for oven. Ordene der hørte med til synet var : “Du skal finde en skov af bjerge”, og jeg fik en fornemmelse af, at bjergene lignede forstenede grantræer, med deres sjove spidse toppe.

Efterfølgende fik jeg ordet “crypt” og et syn af en hvælving, jeg skulle gå igennem og et smukt og helligt alter prydet med diverse guldornamenter.

Derefter forsvandt Maria Magdalene igen, og jeg var atter tilbage i hverdagen.

Når jeg går med disse åbninger og modtager guidninger og syner, lader jeg det altid få lidt tid til at folde sig ud i mig. Jeg holder mig åben overfor at lade det komme til mig i små bidder, igennem yderligere guidning, og igennem det flow, der opstår i mit hverdagsliv.
Jeg prøver ikke at forcere en mening frem i det, da jeg risikerer at komme til at spinde videre på det med mine egne begrænsede forestillinger.

Så jeg lod der gå en rum tid, hvor jeg ikke gik aktivt ind i det, men hvor jeg mærkede et stigende pres i mit system, som en følelse af at der var noget der hev i mig og krævede min opmærksomhed.
Hver gang jeg mærkede ind i, hvad presset skyldtes, fik jeg svaret “gralen i Catalonien”.

Da jeg i starten af August 2014 var på en spirituel rejse til Rusland, hvor vi var en stor flok, der hentede en healingsenergi til jorden, mærkede jeg presset tage til og Catalonien blev ved at dukke op i mine tanker.
Jeg spurgte Marianne, om hun ville mærke ind i det, da jeg var i tvivl, om jeg skulle rejse derned rent fysisk, eller om det var noget, jeg kunne forbinde mig til hjemmefra.
Hun var selv noget presset over det arbejde, vi var igang med i Rusland og kiggede bare intenst på mig og sagde som det eneste, at hun vist ikke behøvede understrege, at jeg skulle rejse til Spanien.
Det mærkedes helt rigtigt, og som noget jeg i forvejen godt vidste, men bare havde forsøgt at undertrykke, da det slet ikke passede ind i vores, i forvejen pressede kalender.

Da vi, et par dage senere, rejste hjem fra Rusland, skulle jeg mødes med min mand på Fyn, og vi skulle køre sammen resten af vejen hjem.
Vi havde i forvejen pakket bilen, for efter at jeg kom hjem fra Rusland, og han og børnene kom hjem fra ferie på Fyn, skulle vi have een overnatning hjemme i Århus, hvorefter vi tidligt næste morgen skulle med færgen til Norge. Her skulle vi tilbringe de sidste 10 dage af vores fælles sommerferie.

Da vi havde kørt et par kilometer, spurgte jeg med halvt ironisk og halv meget alvorlig stemme, om han ville have noget imod at lave vores tur til Norge om til en tur til Spanien?

Til min store lettelse, siger min mand, at det par, vi skulle have været i sommerhus med, havde måtte aflyse. Siden det var deres sommerhus, havde han tænkt, om vi skulle finde et andet sted at være.

Så vi tog en hurtig beslutning om at køre mod syd, istedet for nord.
Dette, min mands uforglemmelige kommentar om, at det da også er meget sjovere at komme tilbage på arbejdet og sige “…. Og så var jeg i Spanien, på jagt efter den hellige gral!”, fremfor “… Og så var jeg i sommerhus i Norge.” 😉
Så vi kørte sydpå, med telt, eventyrlyst, to forventningsfulde børn på bagsædet og ingen ide om, hvor ville skulle hen eller hvorfor.
Pilgrimsfærden kunne begynde!

Da vi nåede godt ned igennem Tyskland, fik jeg en klar fornemmelse af, at vi skulle omkring Montsegur i Syd Frankring, så det blev vores første pejlemærke.

Vi kørte op på bjerget i Sydfrankrig, og overnattede under stjernerne.
Her fik jeg besked på, af guiderne, at forene mig med området og dagen efter udføre et stykke energi arbejde i midten af borgruinen.
Da jeg dagen efter sad i midten af ruinen, i dyb meditation, fik jeg en følelse af, at jeg spredte hele mit energifelt ud over bjerget, og at det blev brugt som en slags si, som filtrerede stedets erfaringsmasse.
Jeg så, hvordan alt det, der gik igennem sien, blev lagt op i et stort lysende felt, som lå hele vejen rundt om jorden. Da jeg spurgte ind til det, fik jeg at vide, at der på stedet var et stærkt aftryk, relateret til religion og trosfrihed.
Aftrykket skulle renses, så visdommen, i erfaringerne omkring det at have ret til sin egen form for tro, blev lagt rent op i det visdoms felt, som kommer til at støtte alle mennesker på jorden i den nye tid.

 

Efter Montsegur, kørte vi igennem bjergene mod Spanien.
En time nord for Barcelona blev vi mødt af et syn.
Synet var en skov af bjerge, præcis som Maria Magdalene havde vist det for mig måneder forinden.
Vi fortsatte i retning af bjergene, og kom til et skilt hvor der stod “Monestery de Montserrat”.
Jeg var overbevist om, at vi havde fundet det rette sted.
Vi kom op på bjerget, hvor klosteret lå, og da vi gik ud på den store plads foran katedralen, viste Maria Magdalene sig for mig med ordene “Welcome to my sanctuary”, sammen med et syn af en cirkel af mennesker, som stod på stedet og arbejdede med energi.

Dagene gik på klosteret, og jeg gennemgik en række dybe personlige processer, imens vi udforskede stedet og blev synkroniseret med energien i området.
Klosteret er hjem til den hellige sorte Madonna, som er et stærkt symbol på Maria-figuren i Spanien. Sagnet siger, at nogle hyrder, som levede omkring år 880, så et lysskær komme fra bjerget og hørte englene synge.
De, der blev ledt til bjerget, oplevede alle et stærkt lys og så og hørte englesang, som kom fra en grotte, hvor man fandt en Madonnna figur.
Siden da, har bjerget været valgfartssted for troende verden over, hvoraf langt de fleste kommer for at bede til den sorte Madonna, som opbevares i den store basilisk på stedet.

Jeg var stadig ikke klar over, hvad jeg var der for, men kunne mærke, at jeg endnu ikke var klar til at tage videre.
Aftenen på tredje dagen viste jeg, at jeg skulle ind i kirken og røre ved figuren af den sorte Madonna. Jeg havde med vilje undgået det, da der hver dag stod en timer lang kø af ferieglade spanier, som alle havde det ene mål at røre ved Madonnaen.
Men nu skulle det være, og jeg stod tidligt op for at undgå den værste kø.
Da jeg nåede et godt stykke frem, så jeg, at køen fortsatte igennem en gang, formet som en hvælving med sirligt udskårne helgener.
Da jeg til venstre for hvælvingen så et skilt med ordet ‘crypt’, var jeg sikker på, at jeg var lige præcis der, hvor jeg skulle være.

Da jeg nåede Madonna’en, så jeg, at hun sad med et barn på skødet og en kugle i sin ene hånd. Jeg blev guidet til at røre ved kuglen, og fik at vide, at kuglen var et symbol på gralen, og at jeg nu blev forbundet til den.

På vej ned fra alteret så jeg en dør, som ledte ind i et lille munke-kapel, hvis alter dannede bagside for alteret med Madonna figuren.
Jeg blev guidet til at gå ind og sætte mig i rummet, hvor jeg med det samme blev modtaget af Maria Magdalene, som bød mig velkommen og guidede mig igennem en dyb meditation.
Meditationen gik ud på at blive forbundet til jorden, mig selv og mit hjerte.
Jeg fik besked på at rumme den første person, der trådte ind af døren, i mit hjerte. Derefter de næste mange der trådte ind i rummet, hvorefter jeg skulle rumme hele området og slutte af med at rumme hele jorden i mit hjerte.

Det var en meget stærk oplevelse, hvor jeg oplevede stor ydmyghed, taknemmelighed, sorg, kærlighed og dyb healing.

Herefter vidste jeg, at jeg havde fuldendt, hvad jeg var kommet for.

Da jeg igen befandt mig på det hellige bjerg i Montserrat, 9 måneder efter, var det sammen med Galina, som imellemtiden havde været på sin egen pilgrimsfærd til Toledo i Spanien.
Med os derned, havde vi en gruppe på 34 andre danskere.
En fantastisk gruppe af mennesker, som alle havde følt sig kaldet til at tage med og deltage i arbejdet med deres åbne hjerter.

Det, at deltage i et sådant energiarbejde, kan være en utrolig stærk oplevelse. Alle deltagere bliver gjort klar til hentningen af energien, ved at gennemgå dybe personlige processer, som afspejler det tema healingsenergien arbejder med.
Selvom temaet her var kærlighed, var det bestemt ikke en dans på lyserøde roser at blive gjort klar indeni. For kærlighed er vores vej ind i livet, og dermed vores vej hjem i os selv.
Så hvis den altafgørende kærlighed ikke har været der til at lede os trygt og sikkert ud i livet og tilbage hjem i alle dele af os selv, dannes der dybe ar i vores hjerter.

Selvom vi formår at heale de ar der bæres i hjertet, kan det være svært at finde nye veje ud i livet, hvis vi ikke har erfaringsgrundlag, som støtter os i det.

Heartfelt Love, som healingen kom til at hedde, går ind og bruger Den Nye Tids adgang til at åbne koderne i vores DNA for genkendelsen af kærlighed – igennem det, at der dannes nye grundlag for de erfaringer, vi mangler.
For at dette kan nås i mennesket, er der taget udgangspunkt i ‘Moderen, Styrken og Nåden’, som også var overskriften på vores rejse.

Vores fælles forberedelse til arbejdet startede med en kanaliseret meditation, hvor jeg, støttet af Kristus og Maria Magdalene, guidede hele gruppen igennem en dyb renselse – efterfulgt af den samme proces, som jeg allerede havde gennemgået med at få fuld kontakt til hjertet igennem rummelighed og barmhjertighed.

Dagen efter skulle arbejde udføres, og healingsenergien hentes til jorden.
Vi fandt et perfekt sted til arbejdet på et plateau på bjergsiden – med den smukkeste udsigt, en mild brise og mulighed for skygge under oliventræerne.

Arbejdet gik igang med, at Galina og jeg åbnede portalen.
Vi havde en flok på yderligere 65 mennesker med til at støtte arbejdet hjemmefra Danmark, som alle fulgte seancen over web.
Det var en stærk oplevelse med skiftevis dyb fokus og alvor og en hjertebrusende følelse af fællesskab og dyb meningsfuldhed.

Imens vi hentede healingen, landede den i hver enkelt deltager, der blev brugt som et slags jordspyd for energien, så den igennem hver og én, og deres personlige sammensætning, fik et grundlag at lande på jorden i.

Jeg fik også en meget levende oplevelse af min og Galinas sjæle, som var tæt forbundne og har lavet denne slags arbejde et væld af gange sammen – mange forskellige steder i universet.
Jeg så også, hvordan vi på sjæleplan er medskabere af denne og andre energisammensætninger, som lander på jorden i denne tid.

Jeg fik også en dyb og integreret fornemmelse af healingsenergien, imens det stod på.
Jeg mærkede, hvordan den virker i mange lag på samme tid.
Hvordan den vækker livet i os igennem at tænde gnisten i hjertet.
Jeg mærkede hvordan moderenergien igennem den, både favner, healer og bevidstgør.
Og jeg mærkede styrken, som via faderen renser, støtter og bringer nåden og den dybere tilgivelse med sig.

Jeg så, hvordan kærlighed er den melodi, som vækker livsgnisten i os og får os til at vokse og trives.
En melodi som består af toner, der kan sammensættes af nærmest uendelige antal muligheder.

Jeg så det i et syn som et stort orkester, der med alle sine forskellige instrumenter er i stand til at spille forskellige stykker musik.
Symbolsk vil healingen svare til, at man får, ikke bare et nyt instrument at spille på, men en helt igennem dybere forståelse af det nye instrument, samt et integreret kendskab til alle de forskellige toner og melodier det kan frembringe, og hvilke musikstykker det ville kunne indgå i.
Derudover giver det den følelse, vi allesammen godt kender af at høre en velkendt sang, som giver os en følelse af at blive genkendt og fyldt op indeni.
Så ud over at man får et nyt instrument, følger der også en indre brugermanual med og en følelse af at have kendt instrumentet altid, så når vi spiller på det, er det lidt som at møde en gammel ven.

De første år af menneskelivet er meget skrøbelige, og især det at få adgang til hele følelsesregisteret er vigtigt. Vi skal indvies, indlemmes og indføres i alle aspekter af følelseslivet som mennesker – gennem livet og af de voksne omkring os.
Hvis vi vokser op hos voksne, som ikke har den mulighed i sig, som ikke selv kan mærke, føle og udtrykke en række af disse følelser, så bliver vi følelsesmæssigt afstumpede og lider typisk et stort afsavn, hvis vi mærker grundlaget i os selv for at få disse behov for kærlig følelsesmæssig spejling dækket.
Især mangel på kærlighed har enorme konsekvenser. Manglen gør, at vi i resten af livet ikke kan genkende den dyrebare kærlighed. Den kærlighed som nærer os og fylder os op.
Samtidig kan vi ikke tro på, at kærligheden er os forundt, da vi ikke fik den, da vi havde allermest brug for den.
Den manglende genkendelse og følelsen af ikke at være værdig til kærlighed har store og nærmest uendelige konsekvenser i forhold til at kunne leve et fyldestgørende liv som menneske. Både i forhold til os selv, i forhold til relationer og den verden vi lever i.

Min egen personlige erkendelse startede i kirken et par timer inden vi skulle hente energien. Her skulle vi allesammen gå den samme rute, som jeg havde gået før – ind i kirken og røre ved Den sorte Madonna og om i det lille kapel bag ved alteret.

Da jeg satte mig i rummet, blev jeg overvældet af en taknemmeligheds følelse, som tog til i styrke, indtil mit hjerte var helt åbent.
Derefter skyllede der en energi ind over mig, som var tung og paralyserende.
Min umiddelbare reaktion var, at jeg havde lyst til at rejse mig og gå ud af kirken.
Det var midlertidigt ikke en mulighed, da min krop var som stivnet.
Jeg nåede at tænke: ‘Jeg føler mig som naglet fast’, da Kristus viste sig for mig – hængende på korset.
Jeg kiggede på ham og fik følelsen af, at det var mig selv, jeg så, imens han sagde: “Du ér naglet fast”.
Jeg fik det værre og værre og havde bare lyst til at løbe skrigende bort. Følelsen af at være låst fast gjorde mig panikslagen, og det indre pres var næsten ubærligt.
Kristus fastholdt min opmærksomhed, lagde sit lys ind omkring mig og messede i mit indre, at jeg skulle overgive mig.

Til sidst mærkede jeg overgivelsen som en bølgende bevægelse indefra og ud.
Det var som om, jeg åbnede op ind til lag af mig selv, jeg ikke før havde haft kontakt til.
Derefter blev jeg ført ind i en anden tid – til nogle af min sjæls tidligere inkarnationer.
Her så jeg en film, der blev afspillet for mit indre øje bestående af korte klip – alle indeholdende episoder, hvor jeg blev undertrykt på den ene eller anden måde.
Jeg så mig selv blive udsat for forskellige typer vold, krænkelser i forskellig grad og flere typer henrettelser.
Alle indeholdt de stærke følelser af afmagt, vrede og misforståelse.

Jeg var noget chokeret over de meget udpenslede scener og følelserne, der hørte med til dem, men Kristus sagde til mig, at jeg skulle blive i følelserne – tage dem ind og anerkende dem.
Da jeg gjorde det, skiftede billedet.
Denne gang handlede filmen om mit nuværende liv, og hvordan jeg i mit liv reagerer med de samme følelser af vrede og afmagt. Jeg kunne sagtens genkende følelserne – bare i andre og mere dagligdags udtryk.
Igen sagde Kristus til mig, at jeg skulle anerkende følelserne og alle de episoder, hvor de har udspillet sig i mit liv.
Igen slap filmen, og det samme skete igen.
Jeg blev ført tilbage til tidligere liv, hvor jeg så mig selv blive undertrykt. Men forskellen var, at her var det noget, jeg selv var medskaber af – igennem det at underkende mig selv.
Det samme skete igen, med at jeg skulle blive i følelsen og tage den helt ind.
Og igen skete det samme med, at jeg fik vist en række sekvenser fra mit nuværende liv, hvor jeg havde handlet og følt på samme måde – bare i en ny form.
Igen genkendte jeg straks følelserne af at underkende mig selv, og det resulterede i, at jeg følte en masse skyld og skam.

Kristus, som stadig var med mig i alt det, jeg gennemgik, sagde, at det var okay. Han fortalte, at jeg handlede udfra, hvad jeg kendte, og hvad jeg havde grundlag for at vælge. Det blev meget tydeligt for mig, at jeg tit og ofte i mit liv har svinget imellem de to yderligheder, der bygger på henholdsvis en udadvendt kamp og vrede eller en indadvendt underkendelse af mig selv og mine følelser.
Kristus forvissede mig om, at jeg ikke havde haft muligheden for at vælge noget andet, og jeg kom igennem en dyb selvtilgivelse ved at anerkende disse følelser af selvbedrag og muligheden for ikke at have haft grundlaget for at gøre det bedre.

Hele seancen var dybt healende og åbnede min bevidsthed op for en lang række af mine mønstre og handlemåder.

Den efterfølgende nat, efter at vi havde hentet healingsenergien ned, vågnede jeg om natten ved at nogle vildsvin larmede foran mit vindue.
Jeg huskede min drøm, som var et tydeligt billede for mig på, hvad healingen gør.

Drømmen var således:
Jeg befandt mig i et hus i skoven, sammen med Marianne (min jordiske spirituelle læremester).
Vi havde af ukendte årsager haft en diskussion og påstår begge stivnakkede, at vi hver især har ret, hvilket fører til yderligere kamp imellem os.
Det ender med, at Marianne går, og jeg er ladt tilbage alene med følelserne afmagt, vrede og misforståelse.
De samme som under min seance om formiddagen i kirken.
Jeg kan ikke få aflad for følelserne, som fylder så meget i mit system, at det føles som om, jeg skal sprænges.
Jeg går rundt og rundt i huset, indtil jeg med mine skridt har gravet en dyb fuge i jorden (sådan en som Onkel Joakim laver, når han går i tænke-mode).
Til sidst går jeg ud for at finde Marianne, og imens jeg går op mod skovbrynet, mærker jeg, at følelserne vender sig inden i mig. Jeg finder hende i færd med at hugge brænde.
Mine følelser har nu helt vendt sig, og jeg kan mærke, at jeg bukker mig indvendigt, imens jeg undskylder mange gange for min opførsel og siger, at det er hende, der har ret, og at det hele er min skyld.
Hun kigger bare intenst på mig og spørger, om jeg godt selv kan se, hvad det er, jeg har gang i. Jeg benægter og siger, at jeg ikke forstår, hvad hun hentyder til.
Hun siger: “Kig på dig selv”
Jeg kigger og ser, at jeg har et stort sort hul midt i mit solar plexus.
“Kig dybere” siger hun, og i en pludselig bevægelse er jeg på vej ned igennem det sorte hul, som tager form som det indre af en stor vase.
Jeg bevæger mig dybere og dybere ned i hullet og bliver ramt af en overvældende følelse af sorg.
Sorgen rammer mig i erkendelsen af, at hullet er bundløst. Der findes et sted i mig – i mine følelser, hvor der mangler noget. Det er næsten ikke til at holde ud.
Marianne kigger anerkendende på mig og sammen med altings Moder, tager hun en stor krukke og spørger, om vi ikke skal fylde noget i det bundløse hul.
Jeg takker ja, og sammen hælder de en tyk guldfarvet masse fra krukken af ned i vasen, som er mig.
Jeg mærker følelsen af at blive fyldt op indefra. Det føles trygt og godt.
Den gyldne masse lægger sig som en bund i den ellers bundløse vase og fylder den 1/3 del op.
Jeg kigger ned i guldet og ser, at det er så skinnende, at jeg kan spejle mig i det, og når jeg gør det, sker der en forvandling i mig, og erkendelser folder sig ud.

Da jeg vågner af drømmen, føler jeg mig både hudløs indeni og uendeligt stærk på samme tid.

Drømmen var for mig et meget tydeligt billede på min manglende evne til at stå fast i mig selv og rumme mine egne følelser uden at skulle gå enten i den ene eller anden grav for at komme til udtryk.

Det var også meget tydeligt, hvad det lige præcis var, healingen gjorde. Den gav mig det perfekte udgangspunkt for et nyt ståsted i mig selv. En ny selvfølelse der voksede op indefra, som jeg kunne støtte mig til. Der, hvor der før var tomt i mig, lå der pludselig en fed og rig jord, hvor nye skud kunne gro, vokse op og slå dybe rødder for til sidst at sprede nye gyldne frø.

Jeg mærkede også vigtigheden af, at vasen kun blev fyldt 1/3 del op, da det er grundlaget, vi har brug for. Erfaringerne skal vi selv ud og gøre os, så de kan blive skabt i vores billede – i vores eget liv.

Heartfelt Love healingen består af to dele; Den ene del er selve healingsenergien, som er skabt specifikt til at rense og heale hjertet og åbne koderne i os til genkendelse af kærlighed.
Den anden del er en lys-healing, som støtter i udfoldelse og integration af healingen.
Lysets kvaliteter er mangfoldige og sammensætningen nærmest uendelig. Derfor afbalancerer det på mange niveauer og på den specifikke måde, vi hver især har brug for fra gang til gang. Det støtter med at give slip på det, vi ikke har brug for længere, som blokerer og begrænser os i forhold til at udnytte healingsmulighederne optimalt. Lys-healingen giver også en psykologisk støtte til at gå ind i de rum, der er smertefulde for os at gå ind i, som rummer vores lavere aspekter såsom sorg, frygt, mindreværd, skyld osv. Lyset giver også næring, både til vores menneske- og sjælsdel, så grundlaget for healingsenergien og de nye gyldne kærlighedsfrø bliver maksimalt gødet og støttet.

Heartfelt Love har for mig været en magisk rejse, som har bragt mig tættere på mit eget autentiske selv, og jeg er taknemmelig og ydmyg over at få lov til at sprede og dele det med verden.

For det er det, healingen er her for. At blive spredt ud til alle de mennesker, der ønsker at tage imod denne mulighed for at møde kærligheden i alle dens nuancer – i sig selv og i verden.

Har du lyst til at prøve, hvad healingen kan gøre for dig, kan du herunder modtage en fuld behandling med Heartfelt Love via videohealingen.

Kærligst fra Rebekka.