Drøm om frihed og udfoldelse

En sommerfugl flyver forbi mit ansigt, i lette bølgende bevægelser.
Jeg spørger hvad den vil, og den fortæller mig at den vil lære mig om frihed.
Den tager mig med til en verden af sommer og silketråde, og sammen starter vi rejsen indad.

Verden trækker sig ind omkring mig og snævrer sig sammen i et strammende greb.
Der er ingen vej tilbage. Transformationen er trådt i kraft og det eneste jeg kan gøre er at overgive mig til det og følge strømmen.

Det er en kamp om liv og død. Død af livet som jeg kender det.
Kampen er med mig selv. Om tillid og tro. Overgivelse til det ukendte –
Og som dødens tråde snører sig sammen om mig for sidste gang, sker forvandlingen.

Jeg vågner op.

Jeg er den samme, dog på en helt ny måde.
Jeg mærker letheden, af alt det gamle jeg har ladet tilbage i forvandlings-ilden.
Som et tungt skjold af byrder og begrænsninger, der endelig mister sit favntag i mig.

Jeg ser verden skinne med en anden glans, og jeg undres over denne fagre nye verden af visdom og vitalitet.
Pludselig mærker jeg at jeg har ændret form.
I forskrækkelse og forbløffelse bevæger jeg mine ny-udsprungne vinger, men træder fluks tilbage i frygt for om de kan bære mig.

Min sommerfugle ven kommer flyvende imod mig og forvisser mig om at alting er som det skal være, og at jeg ikke skal tvivle på mine vingers styrke.
“Du ved det allerede:” siger han. “Ligesom alle de andre også ved det. Jeres fulde potentiale.
Visdommen om transformationen er en del af jeres fælles ånd og når I er klar, træder refleksen i kraft.

Ligesom et lille barn der lærer at tale.
Det er nærmest uundgåeligt at vi på et eller andet tidspunkt bliver gjort bekendte med stemmens brug.
Men har vi nogle at spejle os i, er det nemmere at navigerer rundt i.”

Han viser mig jorden, som er indhyllet i et gyldent net af englespundet silke.
I nettet findes pupper så langt øjet rækker. Alle igang med en transformation. Alle på hver deres stadie.
“Hvordan skal du kunne være dem en støtte I deres process, siger han, hvis du ikke selv har fuldført transformationen?”

Det falder mig ind at jeg slet ikke er i tvivl længere. Og jeg fanger i et øjeblik solens stråler, strækker mine vinger… Og flyver.

Det forekommer mig naturligt men også en anelse klodset.
Jeg får en fornemmelse af at trodse tyngdeloven, og jeg mærker hvor meget jeg har forandret mig.

Min nye ven flyver op på siden af mig og virker tilfreds med mine nye erkendelser.
“Den eneste lov der gælder her oppe, siger han; er loven om balance.
Vær i dit balancepunkt. Derfra hvor dine vinger folder sig ud.
Derfra hvor livet folder sig ud.”

Jeg mærker mit balancepunkt og straks synes flyvningen af fungere meget bedre.
Jeg takker min nye ven, og flyver….

Ud i livet.
I balance.
I frihed.

(Jeg har lagt energi i billedet nedenfor. Sæt intentionen på at modtage den støtte der er i billedet, omkring at folde dig ud i tillid og frihed.)